|
|
|
|
|
|
Om koret
Djurs Kammerkor blev stiftet i 1984 af Uffe Most og en gruppe musiklærere, som selv var aktive kordirigenter. Det fælles udgangspunkt var interessen for nyt repertoire og fordybelse i de enkelte værker.
I dag består koret af en meget bredt sammensat gruppe mennesker, som er glade for at synge i et ambitiøst amatørkor. Vi ønsker at forene musikglæden og det hyggelige samvær, den skaber - med krav til kvalitet i prøvearbejde og koncertoplevelse.
Korets repertoire spænder vidt, men fremføres altid i høj kvalitet, med stor fokus på at give tilhørerne en stor musikalsk oplevelse.
Vi har indtil nu haft koncerter på det meste af Djursland, i Randers, i Musikhuset i Århus og i København, samt foretaget flere rejser til udlandet, herunder Norge, Holland og Ungarn.
|
|
     |
|